ESG-rapporten er med til at tiltrække nye kunder hos anlægsgartner Heino Vistisen A/S
Materialernes klimaaftryk bliver vurderet hos anlægsgartnerfirmaet Heino Vistisen. På billedet er det projektleder og med-indehaver, Jonas Vinholt, og ejer og direktør, Anette Vistisen. Foto: Heino Vistisen A/S
Gennemsigtighed med ESG-data og verificering fra tredjepart er afgørende for troværdigheden, når det handler om at tiltrække nye kunder. Hos Heino Vistisen A/S har man fokus på begge dele, og derudover vægtes klimadata og de sociale parametre (S’et i ESG) højt. Næste skridt i ESG-arbejdet er en uvildig interessentanalyse, der skal bruges til at kortlægge virksomhedens position og styrke den fremtidige konkurrencekraft.
Af Pia Kainø Jensen, kommunikationskonsulent
Selvom det ikke direkte kan måles, at omsætningen er steget fra den ene dag til den næste, fordi anlægsgartnerfirmaet Heino Vistisen A/S er begyndt at lave ESG-rapportering, så er administrationschef, Rasmus Sørensen, ikke et øjeblik i tvivl om, at indsatsen har en positiv indvirkning på de økonomiske nøgletal.
- Både banken, medarbejderne og kunderne kigger i dag på, hvad vi gør i forhold til den grønne omstilling. Når vi viser vores ESG-data frem i vores mail-signaturer og på hjemmesiden, sender det et signal om, at der er tænkt over tingene, og at vi går ind for ordentlighed, fortæller Rasmus Sørensen, der er ansvarlig for ESG-arbejdet hos Heino Vistisen.
- Jeg er helt sikker på, at vores åbenhed om data er med til at sikre, at vi ikke bliver fravalgt, men snarere tilvalgt - også af nye samarbejdspartnere.
Rasmus Sørensen er ansvarlig for ESG-arbejdet hos Heino Vistisen A/S, der er en moderne, sjællandsk anlægsgartnervirksomhed med 20 medarbejdere og mere end 30 års erfaring i branchen.
Foto: Green Business
Startede op med ESG i 2023
Heino Vistisen A/S har siden stiftelsen i 1993 udviklet sig fra at være en mindre, lokal anlægsgartner til i dag at være en professionel, mellemstørrelse virksomhed med fokus på business-to-business og større udbuds- og licitationsarbejder. De mest typiske opgaver er projekter for boligforeninger, kommuner og virksomheder.
LÆS OGSÅ: ESG-rapporten åbner dørene til præ-kvalifikation
I 2023 begyndte Rasmus Sørensen og den øvrige ledelse at lægge mærke til, at den grønne omstilling, klimaregnskaber og ESG rørte på sig ude i samfundet.
- Vores kunder og samarbejdspartnere begyndte så småt at spørge efter ESG-data, og der kommer jo også hele tiden nye regler, så vi blev hurtigt enige om, at hvis vi fortsat skal være attraktive, så skulle vi i gang med at investere tid og penge i det her, fortæller Rasmus Sørensen.
Green Business er den uvildige rådgiver
Rasmus Sørensen tog kontakt til direktør Rune Lerke i Green Business for at få hjælp til ESG-rapporteringen. Det var vigtigt for Rasmus Sørensen at finde en uvildig ESG-rådgiver, der samtidig kunne stå inde for, at de indsamlede data er korrekte.
Han har helt fra begyndelsen arbejdet bevidst med signalværdien og troværdigheden omkring ESG-arbejdet.
- Når en ekstern tredjepart som Green Business går ind og verificerer vores data, så ved vores kunder og samarbejdspartnere, at der er hold i tallene, og at det ikke bare er noget, vi selv har fundet på. Det er virkelig vigtigt, understreger Rasmus Sørensen.
Direktør Rune Lerke fra Green Business afholder ESG-dag for medarbejderne hos Heino Vistisen A/S. Det er vigtigt, at de ansatte løbende får ny viden om ESG, for de har stor indflydelse på arbejdet med at implementere løsninger og materialer, der er med til at nedbringe virksomhedens klimaaftryk.
Foto: Green Business.
Medarbejderne er med til at bestemme
Noget andet, der er vigtigt hos Heino Vistisen, er inddragelsen af medarbejderne i ESG-arbejdet.
- Vi vil gerne ligge helt i toppen i vores branche inden for den mellemstørrelse virksomhed, vi er. Det gælder både med hensyn til den grønne omstilling og med ESG. Derfor har vi også ret høje ambitioner om den gode og inkluderende arbejdsplads, hvor vi tager vores sociale ansvar alvorligt og også inddrager medarbejderne så meget som muligt i måden, vi driver virksomheden på, forklarer Rasmus Sørensen.
Han pointerer desuden, at Green Business også på S’et i ESG er den ideelle rådgiver, som er god til at facilitere, når virksomheden holder temadage eller fyraftensmøde med ESG på programmet.
Vigtigt med baggrund i håndværksbranchen
- Green Business besidder en stor faglig dygtighed og forstår at formulere tingene klart. Noget af det vigtigste for os er, at Rune Lerke og hans team selv har baggrund i håndværksbranchen. Det betyder, at de har fuld forståelse for vores forretning, vores medarbejdere og de udfordringer, vi møder i hverdagen. De er helt nede på jorden, og de udviser stor ordentlighed og yder en rigtig god service, siger Rasmus Sørensen.
- Green Business har givet os det nødvendige fundament og det overblik over vores data, som vi manglede. Men vi er ikke færdige. Hos os er ESG ikke et enkelt, afsluttet projekt, og det mener jeg ikke, det bør være hos nogen. Det er et vedvarende arbejde, som man lige så godt kan vænne sig til og indarbejde i virksomhedens kultur, for det forsvinder ikke, siger Rasmus Sørensen.
Han er glad for at fortsætte samarbejdet med Green Business, og snart er Heino Vistisens ESG-rapport nummer to færdig.
LÆS OGSÅ: ESG er dit kompas
Interessentanalyse giver et ærligt billede
Næste fase er udarbejdelse af en interessentanalyse, hvor kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interessenter rundt om virksomheden anonymt svarer på, hvad de er glade for, og hvad der kan forbedres.
- Green Business hjælper os med at kortlægge, hvad vores kunder og potentielle samarbejdspartnere rent faktisk lægger vægt på i markedet og hos os. Igen er det en kæmpe fordel, at de er en uvildig tredjepart. Jeg er spændt på, hvad analysen viser. Altså, jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at se den, siger Rasmus Sørensen.
Interessentanalysen skal bruges sammen med ESG-rapporten til at arbejde videre med Heino Vistisens strategiske tiltag i forretningsplanen og understøtte ambitionerne om at være det mest attraktive valg for kunder og medarbejdere.
LÆS OGSÅ: Green Business interessentanalyse
Lad Green Business hjælpe
Har du fået lyst til at vide mere om, hvordan din virksomhed også kan få forretningsmæssige fordele ud af at arbejde med ESG, så kontakt os i Green Business.
Er du ikke fan af kontaktformularer, så er du meget velkommen til at ringe til direktør Rune Lerke på 29 92 40 33 eller skrive på rl@green-business.dk
Vi står altid klar til en uforpligtende og fortrolig snak om, hvordan du bedst måler, rapporterer og bruger din ESG-rapportering strategisk til gavn for lige præcis din virksomhed.
Modtag vores nyhedsbrev
Vil du have flere artikler som denne? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, Green Business Insights, som vi udsender en gang om måneden.
Green Business Insights giver dig viden, inspiration og vejledning til at få det bedste ud af dit ESG-arbejde: https://www.green-business.dk/nyhedsbrev