ESG er dit kompas

Af Rune Lerke, direktør i Green Business

Som enhver erhvervsdrivende bliver jeg selvfølgelig glad, hver gang en ny kunde indgår en aftale med os i Green Business.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, er det sjældent dér, jeg får den bedste følelse i maven.

Den kommer heller ikke, når vi afleverer et færdigt ESG-projekt eller en rapport. Det er vigtigt - ja - men det er ikke dér, jeg tænker: Nu flytter vi sgu noget, der for alvor gør en forskel.


De bedste øjeblikke er ofte de stille.


Det er dér, hvor en direktør pludselig opdager, at ESG ikke behøver være endnu en opgave på to-do-listen, men kan blive et greb, der faktisk styrker forretningen. Hvor tvivlen skifter karakter. Fra “vi ved godt, det spøger” til “okay … det her kan vi bruge.” 


Det er dér, hvor de pludselig ser, at ESG ikke bare er papir, men er en adgangsbillet til at blive valgt til.


En hæmsko med ekstra dokumentation

Vores kunder i Green Business er typisk virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, i transportsektoren og inden for industri og fremstilling. De fleste starter ikke på ESG-arbejdet ud fra en naiv forestilling om at redde isbjørnene.

Realiteten er, at mange ringer til os, fordi banken stiller krav, eller fordi en kunde pludselig sender et leverandør-skema, der føles længere end en mandag morgen med budgetopfølgning. For dem starter ESG som en sur pligt og en irriterende udgift.

Og jeg forstår dem godt. Hos vores kunder er der fokus på dækningsbidrag, stramme deadlines og på at undgå dagbøder. Man får ikke ekstra tid i kalenderen, bare fordi nogen har fået en ny forventning til dokumentation. Og “purpose” betaler hverken lønningerne eller skurvognen.

Derfor begynder ESG-arbejdet ofte på en halv-tvungen note af: “Det her skal vi jo have styr på.”

Men ret hurtigt sker der heldigvis noget. For når vi får skabt overblik og får sat struktur på data, flytter samtalen sig. Pludselig handler det ikke kun om at tilfredsstille banken eller kunden her og nu, men om hvordan indsigt i E, S og G kan blive til en forretningsmæssig fordel.

LÆS OGSÅ: ESG-rapporten åbner dørene til præ-kvalifikation

Når ESG begynder at være en styrke 

Og det er i virkeligheden dér, ESG begynder at give mening: Når virksomheden både kan stå stærkere i markedet, svare sikkert på krav fra kunder og samarbejdspartnere, og samtidig være et sted, medarbejdere og nye talenter kan se sig selv i.

Det er ofte her, jeg siger noget, som måske kan lyde provokerende: ESG handler ikke om rapporten. Rapporten er bare det, der gør arbejdet synligt.

Det, ESG i virkeligheden kan give, er retning. Et kompas. Ikke til at gøre alting - men til at vælge det rigtige først.

Men et kompas er kun værdifuldt, hvis du ved, hvor du står. Og derfor starter vi næsten altid samme sted: Med at få det grundlæggende overblik. Hvad er jeres påvirkninger, jeres risici og jeres muligheder, og hvad er det helt konkret, jeres vigtigste interessenter forventer af jer?

Når det overblik er på plads, sker der noget interessant. Samtalen flytter sig. Og det er typisk dér, man opdager, at krav kan vendes til en plan, der faktisk kan eksekveres i en travl drift.

LÆS OGSÅ: RR Entreprenør og Maskinservice ApS køber elektrisk jordsorteringsanlæg - en af milepælene i ESG-strategien

Fra defensiv til offensiv forretningsstrategi

Det, der begyndte som en defensiv øvelse i “Det her skal vi have styr på, så vi ikke bliver fravalgt”, bliver gradvist mere offensivt: “Hvordan bruger vi det her til at stå stærkere i markedet?”

For det er her, strategien begynder at give mening. Ikke som flotte formuleringer, men som valg: 

  • Hvilke indsatser giver os mest konkurrencekraft for de ressourcer, vi faktisk har?

  • Hvilke tiltag gør det lettere at vinde udbud? 

  • Hvordan fastholder vi kunderne? Og bliver valgt til igen?

Det er også her, vores tilgang i Green Business adskiller sig fra det, mange ellers møder. 

Vi er ikke interesserede i, at virksomheder bruger tid på “unødige” ting. Ikke fordi ansvarlighed ikke betyder noget - tværtimod, for selvfølgelig gør den det. Men fordi ansvarlighed først bliver interessant, når den hænger sammen med forretningsværdi.

Når en virksomhed får overblik over sine vigtigste risici og potentialer, kan den begynde at prioritere. Ikke alt på én gang. Men det rigtige først.

Måske handler det om at kunne dokumentere CO₂-aftryk på de rigtige områder, fordi det er blevet et krav i tilbudsfasen. Måske handler det om at styrke styring og transparens, fordi det gør dialogen med banken enklere. Måske handler det om arbejdsmiljø og fastholdelse, fordi fremtidens kapacitet ikke kun afgøres af maskiner - men af mennesker.

Pointen er den samme: Du stopper med at skyde i blinde.

Du går fra at reagere på krav til at bruge kravene som pejlemærker. Og så begynder ESG at ligne det, det faktisk kan være: En måde at optimere, fremtidssikre og styrke konkurrencekraften på.

ESG-rapporteringen styrker konkurrencekraften

Jeg plejer at sige, at det er dyrt at navigere uden retning. Ikke nødvendigvis fordi man går konkurs i morgen, men fordi man langsomt mister position. Man bliver valgt fra i det stille. Først i de store udbud. Så i de attraktive samarbejder. Til sidst i de kunderelationer, man troede var sikre.

Derfor er mit vigtigste spørgsmål i virkeligheden ikke: “Har du en ESG-rapport?”

Det er: “Hvordan tror du, din konkurrencekraft ser ud om 2–3 år, hvis dine konkurrenter kan dokumentere, prioritere og udvikle, og du stadig er i gang med at finde ud af, hvor du skal starte?”

Lad Green Business hjælpe

Har du fået lyst til at vide mere om, hvordan din virksomhed også kan få forretningsmæssige fordele ud af at arbejde med ESG - eller vil du høre mere om at få hjælp til at søge tilskudspuljer inden for grøn omstilling - så kontakt os i Green Business.

Er du ikke fan af kontaktformularer, så ring gerne direkte til direktør Rune Lerke på 29 92 40 33 eller skriv til rl@green-business.dk 

Vi står altid klar til en uforpligtende snak om, hvordan du bedst måler, rapporterer og bruger din ESG-rapportering strategisk til gavn for lige præcis din virksomhed.

Næste
Næste

KEH Gruppen værner om medarbejdernes velbefindende: Jo bedre vi trives, desto højere er vores produktivitet