Green Business viser vejen for kommunernes ESG-rapportering
Fra venstre mod højre: ESG-rådgiver og medejer i Green Business Jacob Gøtterup, erhvervschef i Slagelse Lia Sofia Heldblad, borgmester i Slagelse Knud Vincents og ESG-rådgiver og direktør i Green Business Rune Lerke.
Foto: Green Business.
Green Business havde i februar 2026 besøg af Slagelse Kommunes borgmester, Knud Vincents, og erhvervschef, Lia Sofia Heldblad. Anledningen var en nysgerrighed fra begge parter om, hvordan ESG-rapportering kan bruges som et strategisk værktøj for både kommunen og for det lokale erhvervsliv.
Af Pia Kainø Jensen
Green Business og Slagelse Kommune har startet en vigtig dialog om kommunens rolle som løftestang for den grønne omstilling, og hvordan ESG-rapportering kan bruges strategisk i den kommunale indsats.
En kommune er ikke blot en myndighed, den er også en gigantisk virksomhed med egne bygninger, en omfattende vognpark og et indkøbsbudget, der kan påvirke adfærd og flytte markeder. Derfor hviler der et særligt ansvar på de kommunale skuldre for at gå forrest i den grønne omstilling.
Men at gå forrest kræver, at man har et kort over landskabet, og her spiller rådgivningsvirksomheder som Green Business en nøglerolle i at udarbejde det nødvendige datagrundlag og skabe overblik over de strategiske handlemuligheder.
Slagelse Kommune har vedtaget en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, og det har mange andre kommuner også.
- Der kan opstå en udfordring, når strategierne skal rulles ud i de enkelte centre og afdelinger i kommunerne. Hvordan ved Vej & Park eller Social- og sundhedsområdet præcis, hvordan de bidrager til de overordnede mål?, spørger direktør fra Green Business, Rune Lerke, retorisk.
ESG-rapporten er en baseline
For at en bæredygtighedsstrategi skal lykkes i en så kompleks organisation som en kommune, skal den give mening helt ude i de enkelte afdelinger. Ved at bryde ESG-rapporteringen ned på afdelingsniveau kan man synliggøre, hvordan den enkelte leder og medarbejder bidrager til helheden.
Her kan Green Business bistå ved at udarbejde en ESG-rapport, der fungerer som kommunens baseline. Ved at anvende standarder som VSME (den frivillige ESG-standard for små og mellemstore virksomheder, som også er yderst relevant for kommunale enheder), får kommunen et præcist overblik over sin nuværende påvirkning på miljøet (E), sociale forhold (S) og god ledelsesskik (G).
LÆS OGSÅ: RR Entreprenør og Maskinudlejning ApS køber elektrisk jordsorteringsanlæg
Mindre spild kommer borgerne til gode
Når hver afdeling har sine egne KPI’er at styre efter, bliver strategien levende. Det skaber en kultur, hvor bæredygtighed ikke er noget, man gør for at tilfredsstille en politisk beslutning, men fordi det er sund fornuft og god drift. Energioptimering af bygninger er et klassisk eksempel, hvor grøn omstilling og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd. Mindre spild og lavere omkostninger giver luft i de kommunale budgetter, hvilket i sidste ende kommer borgerne til gode.
Når tal og data ligger på bordet, kan man altså begynde at arbejde mere konkret med det lidt floffy begreb ‘bæredygtighed’. Det bliver tydeliggjort både opad i den kommunale organisation, fordi data fra centre og afdelinger bliver en del af det samlede billede - og ud af organisationen, når de enkelte kommunale enheder skal købe ind hos de virksomheder, der leverer produkter og ydelser til kommunen.
- Med en ESG-rapport får en kommune et oplyst grundlag og kan træffe bedre beslutninger. Også om, hvilke områder, der skal prioriteres i budgetterne, siger Rune Lerke.
Kommunen som den grønne facilitator
En af de største udfordringer for kommuner er håndteringen af deres mange leverandører. En kommune køber ind for mange milliarder kroner hvert år, og rollen som bygherre og indkøber er et af de kraftigste instrumenter til at drive den grønne omstilling.
- ESG-rapporten danner også grundlag for at beslutte, hvad kommunen vil stille af krav til leverandørerne. Det giver dem mulighed for at vurdere, om kravene er realistiske, så man ikke i processen risikerer at udelukke dygtige lokale virksomheder, fortæller Rune Lerke.
Under borgmesterens og erhvervschefens besøg hos Green Business blev det netop drøftet, hvordan data er nøglen til at stille de rigtige krav. Uden en egen ESG-rapportering skyder kommunen i blinde, når den formulerer sine udbudskrav.
Ved selv at gennemgå processen med at skabe overblik over CO2-regnskaber og sociale og ledelsesmæssige KPI’er, får kommunen desuden en dybere forståelse for, hvilken dokumentation, der er væsentlig, og hvilken der blot er administrativt bøvl.
LÆS OGSÅ: ESG-rapporten åbner dørene til præ-kvalifikation
Når kommunen efterspørger ESG-dokumentation, skaber det et incitament for virksomhederne til at omstille sig. På den måde fungerer kommunen som en motor for vækst i det lokale erhvervsliv, hvor bæredygtighed bliver en konkurrencefordel frem for en barriere.
Tak til borgmester Knud Vincents og erhvervschef Lia Sofia Heldblad for besøget og for en stærk, jordnær og ambitiøs samtale. Vi glæder os til at være med til at bygge bro mellem kommunens ambitioner og erhvervslivets virkelighed - så bæredygtighed kan blive til en god forretning.
Arbejder du i en kommune? Lad Green Business hjælpe
Når kommuner og erhvervsliv rykker sammen, opstår der en synergi, hvor den grønne omstilling bliver til en god forretning for alle parter.
Det kræver mod at stille krav, men det kræver også indsigt at stille de rigtige krav.
Med Green Business som partner kan kommunerne sikre, at bæredygtighedsstrategien ikke blot bliver ved de gode intentioner, men også bliver til mærkbare resultater, der kan dokumenteres.
Det er her, den virkelige transformation starter - med data, overblik og et fælles ønske om at skabe en bæredygtig fremtid.
Har du fået lyst til at vide mere om, hvordan Green Business kan hjælpe dig som kommunal leder, så kontakt os i Green Business.
Er du ikke fan af kontaktformularer, så ring gerne direkte til direktør Rune Lerke på 29 92 40 33 eller skriv til rl@green-business.dk
Vi står altid klar til en uforpligtende snak om, hvordan du bedst måler, rapporterer og bruger din ESG-rapportering strategisk til gavn for lige præcis din organisation.