Privatlivspolitik for Green Business
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Green Business ApS behandler personoplysninger om besøgende på vores hjemmeside, personer, der kontakter os, og modtagere af vores nyhedsbrev.
1. Dataansvarlig
Green Business ApS er dataansvarlig for de behandlinger af personoplysninger, der er beskrevet i denne privatlivspolitik.
Green Business ApS
CVR nr.: 45626628
Registreret adresse: Falkensteenvej 8, 4200 Slagelse
Besøgs- og arbejdsadresse: Sdr. Stationsvej 26, 1., 4200 Slagelse
E mail: info@green-business.dk
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på ovenstående e-mail adresse.
2. Besøg på hjemmesiden
Når du besøger vores hjemmeside, kan vi behandle tekniske oplysninger om dit besøg, herunder:
IP-adresse
Oplysninger om browser og enhed
Tidspunkt for besøget
Besøgte sider og handlinger på hjemmesiden
Cookie-id’er og dine cookievalg
Oplysningerne bruges til at drive og sikre hjemmesiden samt – hvis du har givet samtykke – til statistik, analyse og markedsføring.
Behandlingen af oplysninger, der er nødvendige for hjemmesidens drift og sikkerhed, sker på baggrund af vores legitime interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Statistik-, analyse- og markedsføringsteknologier anvendes kun på baggrund af dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, og de gældende regler om cookies og lignende teknologier.
Du kan til enhver tid ændre eller trække dit cookiesamtykke tilbage via cookieindstillingerne på hjemmesiden. De konkrete cookies, deres formål og levetid fremgår af cookieoversigten.
3. Når du kontakter os
Når du kontakter os via kontaktformularen eller direkte via e-mail, kan vi behandle følgende oplysninger:
Navn
E-mailadresse
Telefonnummer
Virksomhedsnavn
Emne og indholdet af din henvendelse
Andre oplysninger, som du selv vælger at sende til os
På kontaktformularen er navn, e-mailadresse, emne og besked obligatoriske. De øvrige felter er frivillige.
Vi bruger oplysningerne til at:
Besvare og følge op på din henvendelse
Administrere en mulig kunde- eller samarbejdsrelation
Udarbejde og følge op på tilbud
Dokumentere relevant korrespondance
Behandlingen sker som udgangspunkt på baggrund af vores legitime interesse i at besvare henvendelser og administrere vores forretningsrelationer, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.
Hvis din henvendelse vedrører indgåelse eller opfyldelse af en aftale, som du personligt er part i, kan behandlingen også ske efter artikel 6, stk. 1, litra b.
Vi anbefaler, at du ikke sender følsomme eller fortrolige personoplysninger gennem kontaktformularen.
4. Tilmelding til nyhedsbrevet
Når du tilmelder dig Green Business’ nyhedsbrev, behandler vi følgende oplysninger:
Fornavn og efternavn
E-mailadresse
Virksomhedsnavn
Oplysningerne er obligatoriske for tilmelding. Vi bruger navnet til at personliggøre nyhedsbrevet, e-mailadressen til at sende det og virksomhedsnavnet til at registrere, hvilken virksomhed du er tilknyttet, samt til at administrere vores erhvervsrettede modtagerliste.
Vi behandler oplysningerne for at:
Sende nyhedsbreve med faglig viden, artikler, cases og inspiration
Sende invitationer til arrangementer og webinarer
Sende relevant information og markedsføring om Green Business’ ydelser
Administrere tilmeldingen og dokumentere dit samtykke
Sende en velkomstmail og en kort velkomstsekvens
Nyhedsbrevet udsendes typisk en til to gange om måneden.
Behandlingen sker på baggrund af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Udsendelse af elektronisk markedsføring sker desuden i overensstemmelse med markedsføringslovens regler.
Tilmeldingen sker med double opt-in. Det betyder, at tilmeldingen først gennemføres, når du har bekræftet den via det link, vi sender til din e-mailadresse.
Hvis vi modtager dine kontaktoplysninger gennem en kontaktformular, et møde eller en direkte henvendelse, bliver du kun tilmeldt nyhedsbrevet, hvis du særskilt har givet samtykke til det.
Du kan til enhver tid afmelde dig via linket nederst i nyhedsbrevet. Afmeldingen har virkning med det samme.
5. Leverandører og andre modtagere
Vi anvender eksterne leverandører til drift af hjemmesiden, behandling af henvendelser, udsendelse af nyhedsbreve og administration af samtykker.
Det omfatter blandt andet:
Squarespace, som leverer hosting og kontaktformularer
Kit.com, som administrerer nyhedsbrevtilmeldinger og udsendelser
Vores e-mailudbyder, som modtager og opbevarer korrespondance
CookieYes, som administrerer cookievalg og dokumentation
Google, herunder Google Analytics og Google Ads
HubSpot
Meta
LinkedIn
Adobe, når eksterne skrifttyper indlæses
Squarespace, Kit.com og andre leverandører behandler som udgangspunkt oplysninger på vores vegne og efter vores instruks. Vi har indgået eller tiltrådt de nødvendige databehandleraftaler, hvor det er påkrævet.
Google, Meta, LinkedIn og andre leverandører af analyse- og markedsføringsteknologier kan i visse situationer behandle oplysninger som selvstændigt eller fælles dataansvarlige. Det gælder særligt deres efterfølgende behandling af online-identifikatorer og oplysninger om brugeradfærd. Sådanne teknologier aktiveres kun i overensstemmelse med dit cookievalg.
Vi sælger ikke dine personoplysninger.
6. Overførsel til lande uden for EU/EØS
Nogle af vores leverandører eller deres underleverandører er etableret i eller behandler oplysninger fra lande uden for EU/EØS, herunder USA.
Overførsler sker kun på et lovligt grundlag. Det kan blandt andet være:
EU-Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, herunder EU-U.S. Data Privacy Framework, når modtageren er certificeret
EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser
Andre gyldige overførselsgrundlag og relevante supplerende sikkerhedsforanstaltninger
Du kan kontakte os, hvis du ønsker yderligere information om en konkret overførsel eller det anvendte overførselsgrundlag.
7. Opbevaring og sletning
Vi opbevarer kun personoplysninger, så længe det er nødvendigt til de formål, de er indsamlet til.
Henvendelser
Henvendelser, der ikke fører til et tilbud, et samarbejde eller en kunderelation, slettes som udgangspunkt senest 12 måneder efter den seneste kontakt. Sletningen omfatter både oplysningerne i Squarespace og den tilhørende e-mailkorrespondance.
Hvis henvendelsen fører til et tilbud eller en kunderelation, opbevarer vi den relevante korrespondance, så længe det er nødvendigt for at gennemføre og dokumentere relationen. Relevant projekt- og kundekorrespondance opbevares som udgangspunkt i op til tre år efter samarbejdets afslutning, medmindre konkrete forhold begrunder en kortere eller længere periode.
Regnskabsmateriale opbevares i fem år i overensstemmelse med bogføringslovens regler.
Nyhedsbrev
Ubekræftede nyhedsbrevtilmeldinger slettes som udgangspunkt efter 30 dage.
Når du afmelder dig, stopper udsendelserne med det samme. Navn, virksomhedsnavn og øvrige oplysninger, som ikke længere er nødvendige, slettes fra den aktive modtagerliste senest 30 dage efter afmeldingen.
Vi kan opbevare e-mailadressen og nødvendig dokumentation for samtykket og afmeldingen i op til to år efter den seneste udsendelse. Formålet er at kunne dokumentere, at markedsføringen er sket lovligt, og at forhindre, at du ved en fejl tilmeldes eller kontaktes igen uden et nyt samtykke. Denne begrænsede behandling sker på baggrund af vores legitime interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.
Herefter slettes eller anonymiseres oplysningerne.
Hvis du anmoder om sletning, foretager vi en konkret vurdering og sletter oplysningerne tidligere, medmindre vi er retligt forpligtet eller berettiget til at opbevare bestemte oplysninger.
Cookies og tekniske oplysninger
Du kan til enhver tid ændre eller trække dit cookiesamtykke tilbage ved at klikke på cookie-ikonet nederst til venstre på siden. Samme sted finder du cookieoversigten med de konkrete cookies, deres formål og levetid.
Cookies slettes i overensstemmelse med de udløbstider, der fremgår af cookieoversigten. Når du trækker dit samtykke tilbage, ophører den fremtidige indsamling. Oplysninger, som allerede er indsamlet, slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige til det relevante formål.
Når oplysninger slettes fra vores aktive systemer, kan de i en begrænset periode fortsat findes i sikkerhedskopier, indtil disse overskrives efter leverandørens almindelige procedure.
8. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Afhængigt af omstændighederne kan du have ret til:
Indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig
Berigtigelse af urigtige eller ufuldstændige oplysninger
Sletning af dine oplysninger
Begrænsning af behandlingen
Dataportabilitet
At gøre indsigelse mod behandlingen
At trække et samtykke tilbage
Hvis vi behandler oplysninger på baggrund af vores legitime interesser, har du ret til at gøre indsigelse af grunde, der vedrører din særlige situation.
Du har altid ret til at gøre indsigelse mod direkte markedsføring.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af den behandling, der allerede er foretaget.
Af hensyn til sikkerheden kan vi bede dig om at bekræfte din identitet, før vi behandler en anmodning om udøvelse af dine rettigheder.
Vi træffer ikke afgørelser om dig, der alene er baseret på automatisk behandling, og som har retsvirkning eller på tilsvarende måde påvirker dig væsentligt.
9. Klage
Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os.
Du har også ret til at klage til:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
10. Ændringer
Vi opdaterer privatlivspolitikken, når vores behandling af personoplysninger eller de anvendte systemer ændrer sig.
Dette er version 2 af Green Business’ privatlivspolitik, dateret den 21. august 2026.