Green Business på besøg hos erhvervsklub i Næstved - ESG-data bliver mere og mere afgørende for konkurrenceevnen
Green Business på besøg hos erhvervsnetværket Team FOG i Næstved. Fra venstre mod højre: Direktør Rune Lerke fra Green Business, senior erhvervsrådgiver og ESG-ambassadør Gitte Taulov Rude fra Danske Bank og netværksleder Kristian Jakobsen fra Team FOG. Foto: Green Business.
Ved et eksklusivt arrangement hos Team FOG i Næstved i marts 2026 fik Green Business lejlighed til at gøre deltagerne klogere på, hvordan de med en strategisk tilgang til ESG-rapportering kan opnå forretningsmæssige fordele og øget konkurrencekraft.
Af Pia Kainø Jensen, kommunikationskonsulent
Er ESG blot endnu en forkortelse i rækken af krav, eller er det den nøgle, der låser op for fremtidens vækst? Det var det gennemgående spørgsmål, da Green Business og Danske Bank i marts 2026 mødtes med en række erhvervsledere fra Team FOGs erhvervsnetværk til frokost og vidensdeling i Næstved.
For et år siden var det kun hver tiende af de danske virksomheder, der var gået i gang med at arbejde systematisk med deres ESG-data. Nu konkluderer en nyere undersøgelse (2025) fra Danske Bank, EY og organisationen Lederne, at ESG-arbejdet i de danske virksomheder har nået et modenhedsniveau, hvor det skaber tydelig værdi og giver forretningsfordele.
85% af alle danske virksomhedsledere, der arbejder med ESG, udtrykker, at arbejdet skaber fordele for virksomheden, og blandt deltagerne i forretningsfrokosten var der også en sund nysgerrighed efter at få flere informationer; ligesom Green Business også generelt oplever en øget interesse fra virksomheder, der gerne vil i gang med at bruge ESG-rapporteringen på en forretningsmæssig fornuftig måde.
LÆS OGSÅ: ESG er dit kompas
ESG giver økonomisk og strategisk værdi
- Det er lige præcis dér, vi i Green Business er eksperter. Det er et tidskrævende og omfattende arbejde at udarbejde en ESG-rapport, og vi hjælper vores kunder til det næste niveau, hvor det at arbejde med ESG giver en økonomisk og strategisk værdi; for eksempel i form af sparede omkostninger eller ved at vinde nye udbud med skrappere krav til levering af data, fortæller direktør i Green Business, Rune Lerke.
Blandt 945 danske virksomhedsledere angiver næsten halvdelen af dem, der er i gang med at arbejde med ESG, at indsatsen er med til at gøre virksomheden mere attraktiv og sikrer forretningsmuligheder.
Kilde: ESG Profilen Trendrapport 2025 fra Lederne, EY og Danske Bank.
Undersøgelsen viser også, at cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplever, at deres kunder beder om ESG-data.
- Der sker typisk det, at man begynder at få spørgsmål og skemaer, der skal udfyldes, alene for at få lov til at blive leverandør. Det er typisk fra de større virksomheder, som skal bruge data til deres egen ESG-rapportering - men det er også nødvendigt at kunne levere data for at kunne deltage i offentlige udbud. Og så er bankerne også begyndt at skærpe deres behov for informationer om ESG - især i forhold til finansiel risikovurdering, fortæller Rune Lerke.
LÆS OGSÅ: Sådan oversætter du ESG til konkret kreditværdighed
Det bliver der typisk spurgt efter i praksis
Når kunder, banker og samarbejdspartnere spørger om ESG-data, er det typisk inden for disse fem områder:
Energi, CO2 og ressourceforbrug; fx klimaregnskab, energioptimering, CO2-mål og dokumentation af forbrug og reduktionsindsatser.
Arbejdsmiljø, sikkerhed og sygefravær; fx ulykkesforebyggelse, fraværsdata, trivsel og indsatser for medarbejdernes velbefindende og fastholdelse.
Ansvar, roller og ledelsesmæssig styring; fx governance-strukturer, politikker, ejerskab og dokumentation af, hvem der tager ansvar for hvad.
Leverandører, materialer og dokumentation; fx scope 3-udledninger, krav til underleverandører, bæredygtige materialer og sporbarhed.
Mål, retning og konkrete handlinger; fx strategiske ESG-mål, KPI'er, handleplaner og synlig fremgang. En virksomheds beskrivelse af intentioner er ikke længere nok.
Lad Green Business hjælpe
Hvis du sidder med ESG i din virksomhed og tænker: ”Hvor starter vi, så det giver mest mulig værdi for forretningen?”, så kontakt os i Green Business.
Er du ikke fan af kontaktformularer, så ring gerne direkte til direktør Rune Lerke på 29 92 40 33 eller skriv til rl@green-business.dk
Vi står altid klar til en uforpligtende snak om, hvordan du bedst måler, rapporterer og bruger din ESG-rapportering strategisk til gavn for lige præcis din virksomhed.