Sådan oversætter du ESG til konkret kreditværdighed

Skrevet af Kainø & Co

Når banken beder om ESG-data, leder den ikke efter en grøn marketingpjece. Den leder efter en analyse af din virksomheds finansielle risici. Forstå, hvad banken reelt har brug for, og hvordan du undgår at levere en rapport, der ikke kan bruges til kreditvurdering.

Af Pia Kainø Jensen - Reviewed: Preben Lund

Virksomheder, der gerne vil have en kassekredit eller et lån, oplever, at deres erhvervsrådgiver er begyndt at bede om oplysninger om og måske dokumentation for virksomhedens arbejde med ESG (miljø, sociale forhold og ledelse). Og har du ikke oplevet det endnu, så er spørgsmålene helt sikkert på vej.

Men hvad er det præcist, banken har brug for at vide? Mange tror fejlagtigt, at et CO2-regnskab er nok til at stille banken tilfreds. Det er bare sjældent tilfældet.

Læs også: ESG-arbejdet er en investering i fremtidig adgang til kapital

Kravet til bankerne skærpes løbende

Bankens interesse i ESG er ikke drevet af et ønske om at se på grønne logoer men af et lovkrav om at vurdere finansiel risiko. Siden 2020-2021 har den såkaldte Ledelsesbekendtgørelse pålagt pengeinstitutter at inddrage ESG-forhold, der kan påvirke kreditrisikoen, i deres kreditvurderinger.

Løbende er kravene til bankerne blevet skærpet; det er sket med Finanstilsynets Notat om God Praksis for ESG på kreditområdet fra oktober 2024 og senest i juni 2025 med indarbejdelse af Lovforslag 193B i Lov om finansiel virksomhed, der pålægger bankerne at lave deres egne omstillingsplaner (som så inddirekte øger presset fra bankerne på deres virksomhedskunder for at aflevere ESG-data). 

ESG-forhold påvirker bundlinjen

- Bankerne navigerer i et komplekst landskab af regler, når det kommer til ESG, fortæller ESG-rådgiver med speciale i den finansielle sektor, Preben Lund, fra Green Business ApS.

- Når Finanstilsynet vælger at udsende et notat om 'God praksis', er det en klar præcisering og et signal til sektoren. Notatet betoner, at ESG-risici ikke er en særskilt disciplin men skal integreres fuldt ud i den eksisterende kreditrisikostyring, siger Preben Lund.

For en virksomhed betyder det, at samtalen med banken skal handle om, hvordan ESG-forhold kan påvirke bundlinjen og evnen til at tilbagebetale et eventuelt lån. ESG er med andre ord blevet et sprog for risici, der tidligere var svære at måle.

Der er tre hovedkategorier af ESG-risici

- Grundlæggende har banker altid kigget på risiko. Når en bank i dag kreditvurderer en virksomhed, ser de nu også på, hvordan ESG-forhold kan påvirke den fremtidige indtjening og dermed betalingsevnen, forklarer Preben Lund. 

Risiciene kan opdeles i tre hovedkategorier, som enhver virksomhedsleder bør forholde sig til:

  • Klimarisici: Er virksomhedens bygninger eller produktionsanlæg placeret i et område, der er truet af oversvømmelse eller andre ekstreme vejrfænomener?

  • Politiske risici: Bliver forretningsmodellen ramt af nye CO2-afgifter, strengere miljøkrav eller ændret lovgivning, der fordyrer driften eller kræver store investeringer?

  • Markeds- og omdømmerisici: Er virksomheden sårbar over for ændringer i forbrugernes adfærd – som for eksempel et skift mod genbrugs-byggevarer eller plantebaserede fødevarer? Eller kan dårlige arbejdsforhold hos en underleverandør skade virksomhedens image og dermed salget?

Disse faktorer er ikke længere "bløde værdier" men konkrete elementer, der kan omsættes til finansiel risiko i bankens regneark.

Giv banken, hvad banken vil have

Netop fordi det handler om specifikke, finansielle risici, er en klimarapport ofte ikke tilstrækkeligt, advarer Preben Lund.

- Mange virksomheder tror fejlagtigt, at bare de kan levere et CO2-regnskab, og så er banken tilfreds, siger han.

Løsningen er at få lavet en ESG-risikovurdering, der identificerer de ESG-forhold, som både påvirker virksomheden finansielt, og som virksomheden selv påvirker i sin omverden. 

Det er denne vurdering, der giver banken det, den skal bruge: En klar indikation af, at virksomheden forstår sine egne risici og har en plan for at håndtere dem.

  • E
    Miljø- og klimamæssige risici er relateret til miljøforhold og klimaforandringer. Det kan være ændringer i regulering, beskatning eller teknologi indenfor miljø- eller klimaområdet, som øger virksomhedens investeringsbehov eller løbende udgifter. Det kan også være en faldende efterspørgsel efter virksomhedens produkter på grund af en ændret forbrugertendens. De fysiske klimaforandringer kan også medføre lavere priser på virksomhedens aktiver som følge af f.eks. højere oversvømmelsesrisiko for ejendomme eller faldende indtjening i landbruget pga. mere ekstremt vejr.


    S
    Sociale risici knytter sig til virksomhedens sociale forhold. Det kan bl.a. være, hvis virksomheden eller dens samarbejdspartnere bruger børnearbejde, eller hvis de ikke har tilstrækkelige foranstaltninger, når ansatte udsættes for sundhedsskadeligt eller farligt arbejde.


    G
    Ledelsesmæssige risici omfatter bl.a., at virksomheden eller dens samarbejdspartnere opererer i lande med betydelig korruption. De omfatter også, at etik og moral hos virksomhedens ledelse afviger fra samfundets forventninger til en ansvarlig ledelse. Disse forventninger rækker ofte ud over de juridiske forpligtelser.


    Kilde: Finanstilsynet

Lad Green Business hjælpe

Har du fået lyst til at vide mere om, hvordan din virksomhed kan forberede sig på bankens krav til ESG, så kontakt os i Green Business.

Vi står altid klar til et indledende og uforpligtende møde om, hvordan du bedst måler, rapporterer og bruger din ESG-rapportering strategisk til gavn for lige præcis din virksomhed. 

Kildeliste til denne artikel:

Kainø & Co

Kainø & Co styrker virksomheders grønne omstilling med troværdig, journalistisk kommunikation baseret på fakta. Vi skaber synlighed, tillid og understøtter bæredygtig forretningsudvikling.

https://www.kainø.dk
Næste

ESG-rapporten åbner dørene til præ-kvalifikation