ESG-arbejdet er en investering i fremtidig adgang til kapital

Af: Pia Kainø Jensen - Reviewed: Preben Lund

Mange virksomhedsledere tror, at en ny lov fra 1. juli 2025 pludselig tvinger bankerne til at kræve ESG-data ved kreditvurdering. Men kravet om at inddrage ESG-risici har eksisteret i årevis. Den nye lov strammer dog grebet om bankerne selv, og gør det endnu vigtigere for virksomheder at kunne dokumentere deres håndtering af klima- og bæredygtighedsrisici.

En ny lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2025, har skabt forvirring og bekymring blandt mange virksomheder. En udbredt opfattelse er, at bankerne nu for første gang bliver lovmæssigt forpligtede til at indhente data om miljø, sociale forhold og ledelse (ESG), når en virksomhed skal kreditvurderes. 

Men det er en sandhed med modifikationer.

Preben Lund

Kravene kom allerede for fem år siden


Virkeligheden er, at bankernes fokus på ESG er en gradvis udvikling, der for alvor begyndte for flere år siden. Den nye lov er ikke en revolution, men nærmere en evolution, der understreger alvoren og også varsler et øget tilsyn med bankernes ESG-fokus fra Finanstilsynet.

- Det er en udbredt misforståelse, at bankernes øgede fokus på ESG er noget helt nyt, der pludselig rammer i 2025. Sandheden er, at det er en gradvis udvikling, der for alvor tog fart omkring 2020-2021, forklarer ESG-rådgiver med speciale i den finansielle sektor, Preben Lund, fra Green Business ApS.

Han henviser til, at ESG-forhold allerede i 2020 blev en eksplicit del af den såkaldte Ledelsesbekendtgørelse, som er en af de vigtigste love for ledelse af finansielle virksomheder.

    • Professionel baggrund: 45 år i finansbranchen, HD i finansiering. Tidligere kreditdirektør med stor ledelseserfaring.

    • Styrker: Risikostyring og risikoledelse – herunder kreditrisiko, compliance og ESG-risici.

    • ESG-kompetence: Indgående forståelse for virksomheders udfordringer baseret på mange års erfaring med SMV’er. Arbejder med ansvarlig ledelse (governance) og implementering af ESG-tiltag.

    • Ydelser: Ledelsesrådgivning, forretningsudvikling, strategi og organisation – herunder udarbejdelse og facilitering af ESG-rapporter.

    • Fordel: Bred forretningsforståelse på tværs af brancher.

Finanstilsynet giver bankerne et vink med en vognstang

- Det var da ESG-forhold blev en del af Ledelsesbekendtgørelsen, at bankerne blev forpligtede til at inddrage disse faktorer i deres kreditvurderinger, uddyber Preben Lund.

Finanstilsynet, der holder øje med den finansielle sektor, bekræfter denne tidslinje. I et notat om god praksis fra oktober 2024 understreger Finanstilsynet, at kravene har eksisteret siden 2020 og 2021. Notatet præciserer, hvad loven hele tiden har betydet:

”Reglerne om ESG i ledelsesbekendtgørelsen er indsat som krav til institutternes risikostyring. Det betyder, at institutterne bør integrere ESG-forhold, der kan påvirke kreditrisikoen, i den eksisterende kreditpraksis, på samme måde som de indarbejder øvrige forhold, der kan påvirke kreditrisikoen,” fremgår det af notatet.

ESG-tal er ligestillede med traditionelle nøgletal

Med andre ord er en virksomheds klimaaftryk eller håndtering af medarbejderforhold ikke kun en særskilt øvelse, men skal af bankerne betragtes på lige fod med traditionelle finansielle nøgletal. Også selvom man er en mindre virksomhed og ikke endnu ellers er omfattet af lovgivningskrav om ESG-rapportering. 

- Mange banker har længe haft ESG med i deres kreditvurderinger af kunder, men når Finanstilsynet så i oktober 2024 udsender et notat om 'God praksis', er det en klar præcisering og et signal til banksektoren. Et sådant notat kommer typisk, når tilsynet observerer, at implementeringen af regler halter, eller at praksis er for uensartet, siger Preben Lund.

  • E

    Miljø- og klimamæssige risici er relateret til miljøforhold og klimaforandringer. Det kan være ændringer i regulering, beskatning eller teknologi indenfor miljø- eller klimaområdet, som øger virksomhedens investeringsbehov eller løbende udgifter. Det kan også være en faldende efterspørgsel efter virksomhedens produkter på grund af en ændret forbrugertendens. De fysiske klimaforandringer kan også medføre lavere priser på virksomhedens aktiver som følge af f.eks. højere oversvømmelsesrisiko for ejendomme eller faldende indtjening i landbruget pga. mere ekstremt vejr.

    S

    Sociale risici knytter sig til virksomhedens sociale forhold. Det kan bl.a. være, hvis virksomheden eller dens samarbejdspartnere bruger børnearbejde, eller hvis de ikke har tilstrækkelige foranstaltninger, når ansatte udsættes for sundhedsskadeligt eller farligt arbejde.

    G

    Ledelsesmæssige risici omfatter bl.a., at virksomheden eller dens samarbejdspartnere opererer i lande med betydelig korruption. De omfatter også, at etik og moral hos virksomhedens ledelse afviger fra samfundets forventninger til en ansvarlig ledelse. Disse forventninger rækker ofte ud over de juridiske forpligtelser.

    Kilde: Finanstilsynet 

ESG skal oversættes til finansiel risiko

For virksomhederne betyder det, at bankernes spørgsmål fremadrettet bliver endnu mere specifikke. Hvor man tidligere måske så på en hel branches generelle CO2-udledning, har bankerne nu brug for data fra den enkelte kunde, når der skal kreditvurderes.

Ifølge Preben Lund handler det grundlæggende om at oversætte ESG til finansiel risiko:

- Når en bank i dag kreditvurderer en virksomhed, ser de også på, hvordan ESG-forhold kan påvirke den fremtidige indtjening og dermed betalingsevnen, forklarer han.

Det kan for eksempel være, om virksomhedens produktionsfaciliteter ligger i et område truet af oversvømmelse, om branchen bliver ramt af nye Co2-afgifter, der fordyrer driften, om forbrugernes skift fra kød til plantebaserede produkter betyder noget for fødevareproducenten, eller om dårlige arbejdsforhold længere ude i leverandørkæden får negativ indflydelse på en virksomheds image og en deraf følgende nedgang i betalingsevnen.

Den nye lovændring, L193B, som formelt er blevet til Lov nr. 712 af 20. juni 2025, indfører dog et nyt centralt krav: Pengeinstitutter skal nu selv udarbejde og overvåge gennemførelsen af specifikke ESG-omstillingsplaner. 

Den lille og den mellemstore virksomhed skal også levere

Dette nye krav til bankerne selv er en medvirkende årsag til, at presset for at indhente data fra kunderne nu intensiveres. For at bankerne kan lave troværdige planer for deres egen omstilling, er de afhængige af at kende risiciene i hele deres udlånsportefølje – helt ned til den enkelte lille og mellemstore virksomhed.

For alle virksomheder, der har en kassekredit eller har brug for at låne penge i banken, har de seneste 4-5 års intensivering i bankernes ESG-fokus på kreditområdet altså betydning. 

- Det handler ikke om at kunne fremvise en poleret marketingrapport om grønne initiativer. Mange virksomheder tror også fejlagtigt, at bare de kan levere et CO2-regnskab eller en basis ESG-rapport, så er banken tilfreds. Men sådan er det ikke nødvendigvis, advarer Preben Lund.

Banken vil have risikobevidste kunder

- Banken er interesseret i at kende de reelle risici. De skal bruge informationerne til at vurdere, om der er konkrete risici for virksomhedens forretningsmodel – og de risici kan lige så vel ligge i en sårbar forsyningskæde eller en geografisk placering som i et højt CO2-udslip, siger Preben Lund.

- Virksomheder, der proaktivt kan identificere og redegøre for deres ESG-relaterede risici, vil stå stærkest i dialogen med banken fremover, siger Preben Lund.

Lad Green Business hjælpe

Har du fået lyst til at vide mere om, hvordan din virksomhed kan forberede sig på bankens krav til ESG, så kontakt os i Green Business

Vi står altid klar til et indledende og uforpligtende møde om, hvordan du bedst måler, rapporterer og bruger din ESG-rapportering strategisk til gavn for lige præcis din virksomhed. 


Kainø & Co

Kainø & Co styrker virksomheders grønne omstilling med troværdig, journalistisk kommunikation baseret på fakta. Vi skaber synlighed, tillid og understøtter bæredygtig forretningsudvikling.

https://www.kainø.dk