Miljøingeniør Jacob Gøtterup indtræder som medejer af Green Business ApS
Af Pia Kainø Jensen
Den 1. december 2025 indtræder miljøingeniør Jacob Skou Lopez Gøtterup som medejer af Green Business ApS. Jacobs primære arbejdsområder vil være ESG-rådgivning og endvidere som driftschef at have fokus på eksekvering af opgaver og processer samt udvikling af digitale produkter og løsninger.
Jacob Gøtterup er miljøingeniør med en vidtspændende baggrund. Han har blandt andet været sektionsleder i COWI gennem mange år, arbejdet tre år i et finansielt startup og også arbejdet to år i Københavns Kommune, hvor han har været enhedschef i bæredygtigt byggeri inden for affaldsområdet.
Jacob Gøtterup vil med sine kompetencer være med til at sikre, at Green Business fortsat udvikler og tilbyder ydelser af meget høj kvalitet, og at det bliver gjort smart og effektivt.
- Jacobs dybe forståelse og viden om bæredygtighed kombineret med en mangeårig erfaring med ledelse, pengestrømme og forretningsudvikling, gør ham til en profil, der passer perfekt til vores kunder inden for byggeri, produktion og transport, siger direktør og ejer i Green Business, Rune Lerke.
- Jacob og jeg komplementerer desuden hinanden rigtig godt. Mine hovedkompetencer ligger inden for strategi, forretningsudvikling og salg, og Jacob er en mester i at eksekvere og procesoptimere vores arbejdsgange. Han leverer resultater, og han gør det med den kvalitet og grundighed, som både Green Business og vores kunder fortjener, siger Rune Lerke.
LÆS OGSÅ: ESG-rapporten åbner dørene til præ-kvalifikation
Green Business modtager flere og flere henvendelser fra kunder, der søger rådgivning om, hvordan bæredygtighed og ESG-rapportering kan bruges strategisk i deres forretningsudvikling, og derfor sker Jacobs tiltrædelse på det helt rigtige tidspunkt.
- Med Jacob ombord kan vi bedre følge med efterspørgslen og fortsætte med at levere den høje kvalitet, vores kunder kender os for, siger Rune Lerke.
- Og så er der noget helt særligt ved Jacob: Udover, at han er superdygtig, så er han også et rart og empatisk menneske, der virkelig forstår at sætte sig i kundernes sted og levere kompetent rådgivning i øjenhøjde. Det er præcis den tilgang, vi bygger Green Business på.
Lad Green Business hjælpe
Har du fået lyst til at vide mere om, hvordan din virksomhed kan opnå forretningsmæssige fordele ved at arbejde med ESG, så kontakt os i Green Business.
Vi står altid klar til et uforpligtende møde om, hvordan du bedst måler, rapporterer og bruger din ESG-rapportering strategisk til gavn for lige præcis din virksomhed.