Foto: Ivan Bandura / Unsplash
Siden 1. juli 2025 har langt det meste nybyggeri skullet holde sig under en CO₂e-grænseværdi. For håndværksvirksomhederne er en central udfordring at få de nødvendige data på plads. Nu er der kommet en ny SBi-anvisning, der viser, hvordan byggeriets klimapåvirkning beregnes og dokumenteres. Jeg ser den som mere end en regnemanual. Med bedre styr på klimadata kan virksomhederne finde besparelser, reducere udledninger og stå stærkere, når kunderne vælger samarbejdspartnere.
Af Lea Birch Larsen, junior ESG-rådgiver
Fra 1. juli 2025 gælder forskellige CO₂e-grænseværdier for nybyggeri afhængigt af bygningstypen. Grænserne svarer til et gennemsnitligt niveau på 7,1 kg CO₂e pr. m² pr. år.
Byggeprocessen (bl.a. transporten af materialer til pladsen og energiforbruget på selve pladsen) har fået sin egen grænse på 1,5 kg CO₂e pr. m² pr. år.
Efter planen skærpes kravene i 2027 og 2029. Her er pejlemærkerne et gennemsnitligt niveau på henholdsvis 6,4 og 5,8 kg for bygningerne og 1,3 og 1,1 kg for byggeprocessen.
En udfordring har været at få styr på mængder, materialedata og forbrug på pladsen og samle oplysningerne på en ensartet måde på tværs af faggrupper og leverandører. Forskelle i datagrundlag og beregningsmetoder har gjort det svært at sammenligne resultater fra projekt til projekt.
En fælles opskrift på klimaberegninger
Den 25. august 2026 blev SBi-anvisning 283 om beregning af bygningers klimapåvirkning lanceret. Den beskriver, hvordan klimapåvirkningen beregnes, dokumenteres og kvalitetssikres, og hvordan klimaberegninger kan bruges løbende gennem projektets faser frem for først til sidst.
Den behandler blandt andet materialedata, EPD’er (miljøvaredeklarationer), mængdeopgørelser og CO₂-niveauer. Den dækker også renovering, hvor der endnu ikke gælder selvstændige grænseværdier, men hvor klimakrav forventes i de kommende år.
Jeg hæfter mig særligt ved, at brugen af anvisningen kan skrives ind i udbudsmaterialet. Det giver parterne en fælles opskrift at regne efter. Projektleder Per Heiselberg siger det ligeud til Strateginetværket: “Når beregningerne er forskellige, er de svære at sammenligne, og det er vildledende, når vi skal vurdere de gode løsninger.”
For entreprenøren og underleverandøren betyder det, at spørgsmålet om data kommer. Derfor er der god grund til at få styr på dataindsamlingen nu. Anvisningen kan gøre det tydeligere, hvilke data virksomhederne skal levere, og hvordan de skal opgøres. Det ser jeg som en klar fordel, når virksomhederne skal forberede sig på at levere deres del af dokumentationen.
LÆS OGSÅ: Falk Tag & Facade går fra en bjergside af ringbind til et overskueligt ESG-regneark
Overblik gør det lettere at handle
Hos mange af vores kunder oplever jeg, at arbejdet med bæredygtighed bliver markant lettere, når de får styr på deres miljødata. Så kan de se, hvor mulighederne for reduktion ligger, i stedet for at gætte.
Det samme kan LCA-arbejdet gøre for byggeprocessen. Grænseværdien øger behovet for at bruge energi og materialer mere effektivt, og bedre data gør det lettere at se, hvor der kan sættes ind. Det kan gavne både pengepung og klima.
Det er også her, forretningen ligger. En virksomhed, der kan levere troværdige tal for sine materialer og sit forbrug på byggepladsen står stærkere som samarbejdspartner, når bygherren skal holde projektet under grænseværdierne. Indsigt i egen klimapåvirkning kan dermed blive et større konkurrenceparameter og ikke kun en pligt.
LÆS OGSÅ: Sådan sparer du både CO2 og penge med elbiler, varmepumpe og egne solceller
Fakta: Klimakrav og reduktionsbehov i nybyggeri
| 2025 | 2027 | 2029 | |
|---|---|---|---|
| Nybyggeri – gennemsnitligt niveau | 7,1 | 6,4 | 5,8 |
| Grænseværdi for byggeprocessen (A4–A5) | 1,5 | 1,3 | 1,1 |
| Reduction Roadmap 3.0* | – | 4,6 | 0,0 |
Grænseværdien for den enkelte bygning afhænger af bygningstypen.
Tallene for 2027 og 2029 er politiske pejlemærker for kommende skærpelser.
* Reduction Roadmap 3.0 er en beregnet reduktionssti, ikke et lovkrav. Beregningen tager udgangspunkt i et globalt CO₂-budget med 50 % sandsynlighed for at begrænse opvarmningen til 1,5 °C. De 0,0 angiver nettonuludledning.
Hvad er en LCA? En livscyklusvurdering (LCA) bruges i byggeriet til at beregne klimapåvirkningen fra blandt andet materialer, transport, byggeplads, drift og affaldsbehandling ved endt levetid. I bygningsreglementets klimaberegning anvendes en periode på 50 år.
Grænseværdien er ikke målstregen
Vi skal dog ikke stille os tilfredse med bare at ramme grænsen. Reduction Roadmap 3.0 har regnet på, hvor meget nyt dansk byggeri kan udlede inden for sin del af det globale CO₂-budget. Beregningen bygger på et budget med 50 procents sandsynlighed for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader.
For 2027 peger Roadmappet på, at nybyggeri i gennemsnit skal ned på højst 4,6 kg CO₂e pr. m² pr. år. Til sammenligning er det politiske pejlemærke for 2027 et gennemsnit på 6,4 kg.
Jeg synes, anvisningen er et skridt i den rigtige retning, fordi den gør det lettere at tale samme sprog om klimadata. Vi skal samtidig bruge tallene til at få udledningerne ned. Roadmappet peger på, at vi skal længere ned, end de planlagte lovkrav lægger op til. Det starter med, at vi ved, hvor vores egne udledninger kommer fra.
Når vi har det overblik, bliver det også lettere at se, hvad en reduktion kan være værd. Det kan være en lavere regning for energi og materialer eller en stærkere position hos kunderne. Jeg tror, at jo flere der får øje på den gevinst, desto flere vil se strammere klimakrav som en forretningsmulighed og ikke som en ekstra udgift.
Det er netop den tilgang, jeg tager med ud til virksomhederne, når vi i Green Business rådgiver om LCA-krav i byggeriet. Vi hjælper dem med at forstå kravene og få styr på deres del af dokumentationen. Det er guleroden frem for pisken, og det er hverdagseksemplerne, der gør de komplekse krav forståelige og til at handle på.
Lad Green Business hjælpe
Er du i tvivl om, hvilke klimadata din virksomhed skal kunne levere til kunderne, og hvordan du får dem samlet?
Vi hjælper dig med at forstå kravene og få styr på din del af dokumentationen, så oplysningerne kan bruges i både kundedialogen og arbejdet med at reducere virksomhedens udledninger.
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvor det giver mening at begynde i din virksomhed.
Du kan også kontakte ESG-rådgiver Rune Lerke direkte på 30 16 12 01 eller rl@green-business.dk.
Kilder
1. Social- og Boligstyrelsen (2024): Tillægsaftale om stramning af CO₂e-krav til bygninger, 30. maj 2024. https://www.sbst.dk/Media/638536182872237137/Till%C3%A6gsaftale_om_stramning_af_CO2e-krav_til_bygninger.pdf
2. Strateginetværk for bæredygtigt byggeri (2026): Ny SBi-anvisning om LCA med udspring i Strateginetværket. https://www.strateginetvaerket.dk/ny-sbi-anvisning-om-lca-med-udspring-i-strateginetvaerket/
3. Reduction Roadmap (2026): Reduction Roadmap 3.0. https://reductionroadmap.dk/reduction-roadmap-3
