Specialer:
ESG-rapportering og klimaregnskaber · Forretnings-udvikling · Interessentanalyser · Strategi og handleplaner · Medarbejdertrivsel og virksomhedskultur · Struktur · Organisering og forankring · Projektledelse og facilitering

Tinna Stengaard

ESG-rådgiver og ansvarlig for Jylland

ESG med blik for forretningen, menneskene og de næste skridt.

Ind i virksomhedens maskinrum
For Tinna begynder et godt ESG-forløb med at forstå din virksomhed. Hvad fungerer allerede? Hvor vil I gerne hen? Hvilke krav og forventninger møder I fra kunder og samarbejdspartnere?

Hun går nysgerrigt ind i virksomhedens maskinrum og undersøger, hvordan arbejdet med ESG kan understøtte de mål, I allerede har. Det kan handle om at få styr på data, prioritere ressourceforbruget eller skabe bedre sammenhæng mellem ledelsens planer og medarbejdernes hverdag.

Tinna har siden 2016 arbejdet som selvstændig med forretningsudvikling og opbygning af virksomheder og har de senere år haft ESG som et centralt arbejdsområde. Hun kender derfor de mange hensyn, en ejerleder skal balancere, når nye indsatser skal finde plads i en travl drift. Hendes rådgivning tager udgangspunkt i det, der er relevant og muligt for netop din virksomhed.

Et særligt blik for mennesker og trivsel
Tinna arbejder på tværs af E, S og G, men har en særlig interesse for den sociale del af ESG. Hun er optaget af de mennesker, der får virksomheden til at fungere, og af hvordan trivsel, samarbejde og kultur påvirker hverdagen.

Hun har læst filosofi og litteraturhistorie på Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet med kommunal projektledelse inden for blandt andet sundhed, trivsel og kultur. Her har hun fået erfaring med at samle mennesker på tværs af fagligheder og afdelinger om en fælles opgave.

Den erfaring bruger hun i arbejdet med virksomheder, hvor ESG ofte kræver bidrag fra både ledelsen, administrationen og medarbejderne ude i driften. Hun har samtidig blik for de organisatoriske spørgsmål, der følger med, når en virksomhed vokser: Hvem har ansvaret? Hvordan samarbejder vi? Hvilke arbejdsgange har vi brug for at få på plads?

Rådgivning, der gør jer klar til at arbejde videre
Tinna møder kunderne med åbenhed, humor og en jordnær tilgang. Hun gør krav og begreber forståelige ved at forbinde dem med konkrete situationer i virksomheden.

Et naturligt sted at begynde er de indsatser og den viden, I allerede har. Måske arbejder I systematisk med arbejdsmiljø, har data fra en certificering eller har gennemført forbedringer, som endnu ikke er samlet og dokumenteret.

Tinna hjælper med at skabe overblik og prioritere næste skridt. Hun lægger vægt på, at både ledelsen og de relevante medarbejdere forstår arbejdet og tager ejerskab. Målet er, at I står med brugbar dokumentation, konkrete idéer og en plan, som I kan arbejde videre med i hverdagen.

KUNDEUDTALELSER

“Vi vidste, at vi var nødt til at have en specialist ind på området”.

Vi vidste, at vi var nødt til at have en specialist ind på området. Nogle, der bare kan det dér. Nogle, der kan hjælpe os med at holde speederen i bund. Vi regner helt bestemt med, at vi skal fortsætte samarbejdet med Green Business.

Rasmus Toftebjerg Andersen, teknisk direktør og medejer i Hansen & Andersen..

Green Business besidder en stor faglig dygtighed og forstår at formulere tingene klart. Noget af det vigtigste for os er, at Rune Lerke og hans team selv har baggrund i håndværksbranchen. Det betyder, at de har fuld forståelse for vores forretning, vores medarbejdere og de udfordringer, vi møder i hverdagen. De er helt nede på jorden, og de udviser stor ordentlighed og yder en rigtig god service, siger Rasmus Sørensen.

Rasmus Sørensen, ESG Ansvarlig & Medindehaver af Heino Visitisen A/S

ARTIKLER

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyheder, inspiration og læring om grøn omstilling og forretningsudvikling
‒ direkte i din indbakke