Et portræt af en ung mand iført hvid skjorte med logo, foran grønne blade

Specialer:
Ansøgningsprocesser · Certificeringsordninger · Bæredygtighedsanalyser
Data til CO2-regnskaber og ESG-rapporter · LCA- og LCC-analyser

Mads-Emil R. Andersen

Studentermedhjælper

Hos Green Business

Mads-Emil arbejder tæt på tallene og dokumentationen bag kundernes bæredygtighedsarbejde. Han bidrager med data til CO2-regnskaber og ESG-rapporter, og han støtter kunder i forbindelse med ansøgningsprocesser til grønne tilskudsordninger. Derudover hjælper han med at udarbejde og tilrette præsentationer og kundemateriale i det daglige arbejde samt andet forefaldende arbejde.


Bæredygtighed skal kunne ses på bundlinjen
Mads-Emil kombinerer en forretningsmæssig baggrund fra HHX med en igangværende kandidatuddannelse i Bæredygtige Byggeprocesser på Aalborg Universitet. Den kombination gør ham optaget af, hvordan bæredygtighed ikke bare er et krav, men også kan ses direkte på bundlinjen – og det er den vinkel, han tager med sig ind i arbejdet hos Green Business.

Han har netop afsluttet sin bachelor og er nu i gang med kandidaten, hvor han bygger videre på tre års erfaring med LCA- og LCC-analyser, certificeringsordninger og byggetekniske vurderinger i praksisnære projekter.

Gennem studiet har Mads-Emil arbejdet med byggeriets tre bæredygtighedssøjler, materialevalg og LCA-analyser, med udbud, entrepriseformer og totaløkonomi, og senest med vægtning og værdiansættelse af bæredygtighed på tværs af certificeringsordninger. Med en forretningsmæssig studiebaggrund fra HHX i bagagen ser han bæredygtighed som et forretningsmæssigt vilkår, der skal give mening både miljømæssigt og økonomisk – ikke to modsatrettede hensyn.

ARTIKLER

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Nyheder, inspiration og læring om grøn omstilling og forretningsudvikling
‒ direkte i din indbakke